EnergiMetropol er din inspiration
til job og liv i Esbjerg Kommune

Job til din partner

Esbjerg Kommunes tilflytterservice hjælper også med at finde et job til din partner.
Når man flytter til et nyt sted, er det vigtigt, at hele familien falder godt til. For mange par er det vigtigt, at begge partnere kan få et spændende og udfordrende job, og derfor vil Esbjerg Kommunes Tilflytterservice gerne gøre en indsats for at guide og formidle jobmuligheder til den medflyttende partner.

Partnerjob

Det kan være en udfordring at finde arbejde til begge to i et par. Navnligt hvis det geografisk skal være i samme område og tidsmæssigt i den samme periode. Som tilflytter kan det desuden være en udfordring at være jobsøgende i et område, hvor man ikke har kendskab til virksomhederne og ikke har et eksisterende netværk.

Tilflytterservice tilbyder derfor personlig sparring til partnere. Processen sker i tæt samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, og de kan bidrage med et stort kendskab til lokale virksomheder og det lokale arbejdsmarked.

Læs mere om partnerjobs

Send dit CV til os

Vi formidler dit CV videre til en lang række af vores samarbejdsvirksomheder i Esbjerg kommune.

 

Send dit CV

Vi er klar til at hjælpe dig

Lasse Jensen sidder klar til at hjælpe dig. Han kan give dig information om job, bolig, uddannelse og fritid i Esbjerg.