EnergiMetropol er din inspiration
til job og liv i Esbjerg Kommune

Transport

Det er let at komme til, fra og rundt i Esbjerg Kommune. Motorvejen går lige til døren, den kollektive trafik er veludbygget og cyklen er et oplagt transportmiddel, da afstande og infrastrukturen inviterer til det.
Motorvej E20 kører helt ned til Esbjerg havn og er med til at sikre hurtig adgang til Esbjerg

Transport til og fra

Motorvej E20 går helt ned til Esbjerg havn og sikrer let adgang til og fra byen i bil og lastbil.

Et udbygget jernbanenet forbinder de forskellige byer i området, og fra Esbjerg og Bramming er der afgange hver time til resten af landet.

Derudover har Esbjerg sin egen lufthavn 10 km øst for byen – helt op ad motorvejen. Her er der bl.a. daglige flyvninger til Stavanger og Aberdeen. Esbjerg lufthavn har desuden en yderst aktiv helikopter-lufthavn, der med afgange flere gange i timen sørger for flyvninger med mandskab og materiel til offshore aktiviteterne i Nordsøen.

Sydtrafik sørger for et godt udbygget bybus-net i Esbjerg by, en bybus i Ribe og gode busforbindelser mellem byerne – både i og uden for kommunen.

Endelig sikrer Fanø færgen med afgange tre gange i timen hurtig adgang til den smukke ø – det tager kun 12 minutter.

Rundt i området og daglig transport

Det er enkelt at komme rundt i Esbjerg kommune med tog, i bil og med busserne fra Sydtrafik.

Vi slår imidlertid også et slag for de gode muligheder for at benytte cyklen – både som transportmiddel i hverdagen og rekreativt. Cykelstier og supercykelstier gør adgangene lette og sikre, og der er gode chancer for at have job, institutioner og fritidsaktiviteter i cykelafstand fra hjemmet.

Se kommunens cykelstikort

Vi er klar til at hjælpe dig

Lasse Jensen sidder klar til at hjælpe dig. Han kan hjælpe dig videre med job, bolig, uddannelse og fritid i Esbjerg.