EnergiMetropol er din inspiration
til job og liv i Esbjerg Kommune

Byliv i Esbjerg Kommune

Oplev storbyens puls i Esbjerg, historiens vingesus i Ribe og charmen i stations- og landsbyerne i hele kommunen.
De tre bymidter i Ribe, Bramming og Esbjerg byder på vidt forskellige muligheder – og hver har sin særlige charme. Esbjerg er Danmarks femte største by og er under konstant forandring og udvikling til en international storby med puls og energi.

Café & restaurant

De hyggelige cafeer omkring Torvet i Esbjerg er stemningsfyldte og et besøg værd! Om vinteren pryder skøjtebanen Torvet, mens der om sommeren er udendørs servering på det solbeskinnede torv.

Som i enhver anden storby finder du i Esbjerg alle slags spisesteder med alt lige fra fine gourmetanretninger, traditionel cafémad, pizza og burger, kinesisk, thailandsk, italiensk til en god dansk bøf med løg.

En del restauranter er placeret i Esbjerg midtby omkring Skolegade og Torvet. Hvis der er stemning for en romantisk middag udenfor byen, er der også en lang række lækre restauranter på Fanø, hvor det jo kun tager 12 minutter at sejle over.

Se guiden med spisesteder

Natteliv

Vi kender det alle sammen – nogen gange trænger man bare til at komme væk fra hverdagen og en tur i byen. Og der er forskel på turerne – nogle gange har man lyst til en tur på stamstedet, andre gange skal der ske noget nyt.

I Esbjerg er der masser af steder at vælge i mellem. Der er diskoteker, værtshuse, caféer og forskellige pubs.

På linket herunder kan du finde en komplet guide over Esbjergs natteliv.

 

Guide til nattelivet

Ambitiøs byudvikling

Esbjerg Kommune er under hastig forandring.
Private og offentlige byudviklingsprojekter er med til at udvikle bylivet, boligsituationen og attraktionerne i Danmarks EnergiMetropol Esbjerg.
I artiklen herunder kan du læse en artikel om nuværende byudviklingsprojekter i Esbjerg.
Artikel om byudvikling i Esbjerg

Shopping

Shopping-mulighederne centreres i Esbjerg omkring den lange gågade midt i byen, og de store shoppingcentre lidt længere væk fra byen.

I Esbjerg finder du små spændende specialbutikker, kendte kædebutikker, store lavprisvarehuse og små delikatessebutikker. Desuden er der mange gallerier og kunsthåndværkere.

På Torvet i Esbjerg midtby kan du sende familien på skøjtebanen, når du shopper om vinteren, og om sommeren er det måske en is i solen, der lokker. Der er udendørs servering på Torvet, så der kan man hvile benene og slukke tørsten midt i indkøbsturen.

 

Besøg Esbjerg Citys hjemmeside

Vi er klar til at hjælpe dig

Lasse Jensen sidder klar til at hjælpe dig. Han kan give dig information om job, bolig, uddannelse og fritid i Esbjerg. Vi holder ferielukket i uge 30.