EnergiMetropol er din inspiration
til job og liv i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune

Medarbejderne er den vigtigste ressource
Job
Med cirka 10.500 medarbejdere er Esbjerg Kommune den største virksomhed i kommunen. Esbjerg Kommunes vision er at være Danmarks bedste arbejdsplads. For at kunne løfte fremtidens opgaver er der brug for dygtige medarbejdere, der som kommunens vigtigste ressource leverer den bedst mulige og mest helhedsorienterede service til borgere og virksomheder.

Esbjerg Kommune er en mangfoldig og rummelig arbejdsplads – med fokus på det hele menneske – og er karakteriseret ved tryghed og fleksibilitet. Der lægges vægt på, at medarbejderne trives på arbejdspladsen, hvilket har stor betydning i det indtryk af kommunen, der bliver formidlet videre i den enkelte medarbejders møde med borgerne. En god work-life balance med gode muligheder for at kombinere arbejds- og privatliv er kendetegnende for Esbjerg Kommune.

”Vi har et imponerende udvalg af kursustilbud til alle vores medarbejdere”
Birgitte Stenderup, Personale- og Udviklingschef

Vision 2020 er den politisk vedtagne strategi, der udpeger vejen for Esbjerg Kommunes udvikling frem mod det næste årti. I visionen er det et centralt mål at tiltrække flere mennesker til hele Esbjerg Kommune, og ambitionen er at nå 120.000 borgere i 2020.

Udviklingen støtter op om Esbjergs forvandling til storby, som også en lang række offentlige og private anlægs- og udviklingsprojekter spiller en central rolle i. For Esbjerg Kommune er medarbejderne værdifulde ambassadører, der med en kompetent og engageret indsats i dagligdagen er afgørende for, at målsætningerne bliver opfyldt.

Fokus på udvikling af kompetencer

Esbjerg Kommune har stort fokus på at skabe balance mellem kravene, der stilles til den enkelte medarbejder, og kompetencerne, der er nødvendige for at leve op til kravene. Et imponerende udvalg af kursustilbud bestående af cirka 90 tværgående kurser, oplæg og efter- og videreuddannelser til alle medarbejdere giver merværdi i jobbet. Det betyder, at medarbejderne har mulighed for at udvikle sig i deres karriereforløb.

Esbjerg Kommune´s medarbejderne er værdifulde ambassadører og afgørende for, at målsætningerne bliver opfyldt.
Esbjerg Kommune´s medarbejderne er værdifulde ambassadører og afgørende for, at målsætningerne bliver opfyldt.
Job hos Esbjerg Kommune?

Kunne du tænke dig en karriere hos Esbjerg Kommune, så find de ledige stillinger på deres hjemmeside.

Se Esbjerg Kommunes hjemmeside

Esbjerg Kommunes nuværende og fremtidige profiler

Jobprofilerne, der er repræsenteret i Esbjerg Kommune, spænder vidt – lige fra gartneren og pedellen til ingeniøren og læreren. Esbjerg Kommune ansætter både erfarne og nyuddannede og sørger altid for, at potentialet udvikles. Også i fremtiden vil Esbjerg Kommune rekruttere medarbejdere inden for alle faggrupper.

Vi er klar til at hjælpe dig

Lasse Jensen sidder klar til at hjælpe dig. Han kan give dig information om job, bolig, uddannelse og fritid i Esbjerg.